Dagene gaar saa hurtigt,
Gry følger efter Gry,
Løv falmer, Sneen falder.
Og saa er det Jul paany.
Atter staar Træet plantet
dèr, hvor det stod saa tit,
og dufter af Skov i Stuen
og skinner gyldenhvidt.
Aarene gaar saa hastigt.
De, der fornylig var smaa,
er nu snart altfor store.
Naar Julen banker paa,
mangler vi hos os Barnet,
der ser gennem frossen Rude
tydeligt Julemanden
staa i Mørket derude.
Saa maa vi da selv være Barnet,
der tror troskyldig fast.
Saa maa vi atter standse
og dvæle i vor Hast.
Een Aarets Helligaften
beder vi denne Bøn —:
Gid Lysene aldrig maa slukkes
og Granen staa evig grøn!