Kong Frederik, Grænsens Værge,
Kong Frederik, Sværd og Skjold,
Kong Frederik, Haabets Stjerne —
givet i Dødens Vold.
Da sænked sig Mulm over Danmark,
og Natten kom, ond og kold.
Da stod de dèr — Stædernes Lygter —
som Lys, der er tændt over Lig.
Hæst, hæst gennem Revner og Sprækker
sang Vinden: Krig bringer jeg, Krig.
Jeg synger for jer, der græder,
jeg varsler om Vold og Svig.
Hin elskede Konge af Danmark,
hin pragtfulde Høvdingedrot,
baaret af Bønder til Hvile
i Dødens evige Slot —
nu var han en pragtfuld Kiste,
nu var han en Støvhob blot.
Og over den øde Hede,
som gennem den store Stad,
gik Sorgen fra Danmarks Hjerte,
sang Blæsten til Blomst og Blad:
Fjenden, den gamle Fjende,
nu samler han alt sit Had.
Da laa der et Mulm over Danmark,
saa sort som i sorteste Old.
Kong Frederik, Grænsens Værge,
Kong Frederik, Sværd og Skjold,
Kong Frederik, Haabets Stjerne —
givet i Dødens Vold.