Luften er blid og vidunderlig lun,
Luften er Kærtegn af Duft og Dun.
Se, gennem Skoven, langs Kysten gaar Strømmen
Juni er Festen og Rusen og Drømmen!
Gaderne favner de blomstrende Parker.
Nyslagne Enge og groende Marker!
Solen, bestandig er Solen os nær.
Dette er . . . Vidunderlandet er her!
Det er den søde, tyst svulmende Tid.
Vi har ej Stunder til Had og Strid.
Dagen gaar blaa som en Flod gennem Sindet.
Tusmørket, Halvlyset, Vidunderspindet!
Ude paa Vandene Sejlene sove.
Se, vi gaar om i fortryllede Skove!
Har jeg en Fjende — saa tag nu min Haand!
Thi vi er Gæster hos Sommerens Aand.
Nattergal, gemt i den lydløse Lind,
du er mit Hjerte, mit Jubelsind!
— I den ujordiske Aften gaar Strømmen,
festligt forenet af Lykken og Drømmen . . .
Blomsterne elsker vi, Stjernerne, Vinen!
— Hører I Hornene og Violinen?
Blussene brænder — og Solen er nær . . .
Vidunder, Vidunderlandet er her!