O Morgnens Vemod, Liv ved Solopgang —
de døde Blomster dufter i min Hjerne,
et Gys af Lys og Kulde risler Sang
igennem mig — som Floder fra det Fjerne!
Der er i Luften et usynligt Brus
af Livets Timer — alle Tider kommer,
med svage Kys — og Ord fra Dødens Hus
— og Hilsener fra alle Kloders Sommer . . .