Igennem det smalle Vindu,
igennem den høje Rude —
Solens og Sydhavets Himmel
ser jeg fra Divanens Pude.
— Himmel, kun Himmel derude!
Det er, som jeg — kongelig udstrakt
saa fra et tropisk Dæk
de blide og blændende Timers
evige Fugletræk.
I Blaanen det Blaa strømmer væk . . .
Og Mørkningen kommer, og Luften
rinder som dunkelblaa Vin —
jeg mindes de blæsende Aftners
gribende Ultramarin!
Da Bølgen og Stjernen var min!
Og løfter jeg Hovedet, ser jeg
Maanen staa op over Taget —
som Fortidens straalende Maane
— en Aften i Archipelaget —
stod op over Klippedraget!