Du bliver saa hvid i Mørket,
jeg ser et Taareskær.
Det er dit Hjertes Under,
der lyser og er mig nær.
O smertefulde Ømhed!
Opalglans dybt fra den Skat
af Sjæl, som er min Styrke,
mit Liv ved Dag og Nat!
Nu kysser jeg dine Øjne!
Dit søde Smil vil jeg se —
dit Smil, saa tyst og langsomt
som uophørlig Sne!