Der staar syv store Stjerner
dér oppe i det Blaa.
Det er, som jeg i Aften
for første Gang dem saa.
Der er en Magt og Tryghed
i deres dybe Skær —
o, Stjernerne er Livet,
og jeg er Livet nær!
Thi du har denne Aften
din Sjæl imod mig vendt,
din Sjæl — jeg saa derinde
syv store Stjerner tændt!