Skoven, Skoven og Himlen,
hvor Falken flyver paa Rov —
den straaler, den øde Himmel,
den suser, den øde Skov.
Græsset dufter af Hede,
det kalder til Ildens Fest;
men gennem de Straa og Kroner
dèr gaar den evige Blæst.
Skoven, Skoven og Himlen,
hvor Falken flyver paa Rov —
den straaler, den øde Himmel,
den suser, den øde Skov . . .
Vidt har jeg vandret i Verden.
Verden er øde og vild! —
Jeg mødte kun Ild og Susen,
Jeg mødte kun Susen og Ild!