Gyldenhvid staar Maanen
bag de sorte Træer,
gyldenhvid i Luftens
Dis og Skumringsskær.
Ensom drømmer Parken —
som i Savn og Ve.
Ad de lange Gange
ingen er at se . . .
Mine fjerne Brødre,
de, der ligne mig —
aldrig skal jeg finde
Spor af deres Vej.
Mine Længslers Længsel,
Drømmersken i Hvidt —
aldrig skal jeg høre
Lyd af hendes Skridt.
Aldrig skal jeg komme
Jordens Lykke nær.
— Gyldenhvide Maane
bag de sorte Træer!