Paa Vandring
Til Anders Østerling
Til Anders Østerling
Jeg sidder paa en Skrænt etsteds i Somrens Land
og drikker Vin og stirrer ud over Sø og Strand.
Jeg gaar i Bøgeskoven, der fra de dybe Kløfter
et gennemsigtigt Løvværk mod Vand og Himmel løfter.
O, sammen med en Broder fra fremmed Land og By
er jeg igen paa Vandring — og Verden er mig ny.
Der er ej Sted og Time, der er ej fjernt og nær.
Der er den frie Sommer og os, der vandre her.
Der er ej Dagens Syssel og altings vante Gang —
der er min Sjæl, som bølger, og Verden fuld af Sang.
Titusind Mil er Livet — men hvorfor skal jeg søge
det andensteds end her, imellem disse Bøge?
Thi jeg er midt i Livet, midt i det, hvor jeg gaar.
O Broder, se vi vandre med Vinden i vort Haar!