Hvor blinker den rødt, den Stjerne
under de Skyers Tæpper!
Det er som et Baal, der brænder
langt borte paa Himlens Stepper!
Dèroppe paa hine Prairier,
hvor Tue grønnes ved Tue —
hvem sidder nu dèr og taler
i Kreds om den blæsende Lue?
Hvem er det, jeg ser langt borte
paa Sletten, hvor Baalet brænder,
bøje sig frem i Aftnen
og varme de frysende Hænder?