Sang for Kongens Livjægerepaa Korpsets Stiftelsesdag.“Til Vaaben! til Vaaben!„ saa lød det rask Om Skioldungens fredsomme Sæde,“See Britten kommer med Bram og Brask, I Støvet han os vil træde.„Ved Stranden hver Kongens Jæger stodOg ventede Fienden med roligt Mod.Med Riffel i Haand og med Harm i Bryst De stirre paa luende Bølge,Paa Brødres bierve men ulige Dyst Mod Nelson og hele Følge.Paa Skud de ønske dem Mand mod Mand,Saa vove de Livet for Fædreland.O mindes, Brødre! den Trængselsdag Og Modet, som Farerne vakte!Da strede der Kæmper paa danske Vrag, Hver Landsmand dem Haanden rakte.Da blev vort Samfund og staaer endnu,Og Fædrelands Værn er hver Jægers Hu.Saa munter lyder han Hornets Kald Og rammer hvad han har i Sigte;Hvor Riflen peger er Død og Fald, En fribaaren Kriger kan foigte.I Skoven trives den kjekke Mand,Og Riflen skal værge saa trygt om Land.Saa tænker hver Jæger i Kongens Korps, Han Skioldungens Mærke jo bære.Saa lyder det rask om breden Bord, Naar Sangen vor Høitid ære.Som Dannekronen vort Samfund staaer,Og freidig til Kampen hver Jæger gaaer.Livjægerkorpsets Skaal!V. K. Hjort.