Kan I huske Rædselsraabet, der gik over Jordens Lande:
Titanic er gaaet under i Atlanterhavets Vande!
Det var Dødens Haand, der greb os omkring Hjertet — kold som Is —
da vi læste Telegrammet om det stolte Skibs Forlis.
Hele Verden følte Smerten, følte Dødens bedske Brod,
denne Dødsangst, denne Rædsel, som er de Forlistes Lod,
alle Verdens kloge Hjerner blev dybsindigt lagt i Blød
for at undgaa denne Fare, som paa Verdenshavet flød.
Alle Verdens kloge Hjerner lægges nu i Blød paa ny,
nye Morderinstrumenter bliver skabt af Staal og Bly,
og et smukt og ædelt Ønske bæres over Jordens Lande:
vi vil dræbe dem, der sejler paa de store, dybe Vande!
Og naar Verdensbyen læser om et fjendtligt Skibs Forlis,
bli’r der grædt, men grædt af Glæde, og man kysser sin Avis;
op paa alle Strande skyller Havets Vande blege Lig,
hele Verden er forblindet af en ond, forbandet Krig.