Jeg gav dig det allerbedste.
Alt det jeg med Møje i Striden vandt
fra Dage trælse og trange.
Jeg gav dig det lødigste Guld, jeg fandt
i Livets lønlige Gange.
Jeg gav dig det allerbedste:
min Tro, min Sjæl, mine Sange.
Nu strækker du mod mig bedrøvet
de hvide varsomme Hænder,
og beder mig dele min Drøm med dig
— den Drøm, som du ikke kender.
Jeg gav dig det allerbedste.
Jeg gav dig det Sollys, som er i mit Sind,
den Fred, som er i min Slummer.
Jeg tør ikke lede din Tanke ind
til alt, hvad min Tanke rummer.
Thi det, der er gemt i mit Væsens Grund,
er Livets dybeste Kummer.