Roser staar ved Aaens Rand og spejler sig deri.
Røde Lys i Haverne vi glider tæt forbi.
Tusind Stjerner spirer frem paa Himlens blege Blaa,
det hvisker tyst i Sivene langs Odense Aa:
— — Kom til mig lille Edith —
Kirkernes Klokker slaar,
de ringer Alverden til Hvile.
Jeg vil kysse din Mund og glatte dit Haar,
Og se dine Øjne smile.
Stille glider Baaden frem — og langs med Aaens Rand
Nøkkeroser nejer sig dybt i det grønne Vand.
Oppe over Skoven ser jeg Maanens Sølvsegl staa.
Det hvisker tyst i Sivene langs Odense Aa:
— — Kom til mig lille Edith
— Natten er nær —
Igennem Skoven Sommervinden gaar. —
Alle dyre Blomster, jeg ved mit Hjærte bær,
fletter jeg i Krans om dit Haar.