Nu er det den store Barmhjertigheds Tid.
Nu aabnes de trangeste Døre paa Klem,
og dybt i dit Væsen vælder det frem:
nu bliver du Barn, og nu længes du hjem.
Nu dugges dit Øje, som havde det grædt,
du føler en mildnende, moderlig Lyst
at trykke den frysende Verden tæt
til dit varme, velsignede Bryst.
Nu er det den store Tilgivelses Stund.
Nu samles, hvad Aaret splittede ad,
og den, der gik fra dig i Harme og Had,
han kommer tilbage med Smil om Mund.
Nu er det den store Barmhjærtigheds Tid.
Nu bliver du Barn, og nu længes du hjem.
Thi dybt under Sneens lunende Gem
det nye foryngede Aar gror frem.