Den dyreste Lykke, som sloges i Skaar
paa Urettens Rev og Skuffelsens Skær,
de dybeste Saar, dit Hjærte bær,
kan læges af Barnets Hænder.
De skuffede Længsler, der brænder
sig dybt i dit Sind i onde Aar,
de lyse, grønnende Haab, der forgaar,
de vejvilde Drømme — kan bæres til Ro
af Barnets velsignede Hænder.
Og glatter de smaabitte Hænder mit Haar,
og kysser den spæde Mund min Kind,
da tændes den skinnende Sol i mit Sind,
og Livet synes saa let og lyst,
det strømmer varmt til mit Hjærte ind,
jeg smiler og tager taknemlig og tyst
de kære, velsignede Hænder.
Og alle de Blomster, min Lykke gav Navn,
har Barnet plukket og baaret i Favn
og rakt mig med Smil om Mund.
Jeg føler det stille i denne Stund,
at alt det der døde, — med Dagens Gry
skal rankes og spire og gro paany.