Kun rolig Gang, besindigt Kast,
saa jævnt, om end dit Haab har Hast;
strø ud i Høst og tidlig Vaar,
en Verden vaagner mens Du saar.
Kun trøstigt frem og uforsagt,
strø ud saa langt din Haand har Magt;
strø ud, strø ud i Herrens Navn
til Folkefryd, til Folkegavn!
Faldt Frø blandt Tjørn, ved Alfarvej,
i gruset Grund, saa sørg blot ej;
hvert Frøkorn ser Gud Herren til,
og hvert faar Vækst, som han det vil.