Nu kommer de blaa Husarer,
de rider os Sommer i By;
i klingende Trav, ad Morgenens Sti,
i sprudende, solskudt Gry.
De kommer fra syngende Skove
med Dugvaadt om Hestenes Hove,
fra rygende, raklede Hegn.
De har Majløv om Skulder, Skovabild ved
og i Hjærterne Foraarets Tegn.
De red gennem grønnende Dale,
i Dæmring langs groende Korn;
da vakled den Syvsover op af sin Døs
ved Lyden af Fløjte og Horn.
Og Tonerne drev over Lande,
som Dag over vaagnende Vande,
hvor Flokkene blaaned forbi.
Og Gærdernes Fakler gik undrende frem
og flammede langs deres Sti.
De rider såa lysende ranke,
trods mangen har sølvstænkt Haar;
de rider, som red de i Herrefærd
for selve den sejrende Vaar.
Under Brynenes Buer det brænder:
De er Stridsmænd med viede Hænder
og vante med Vaabnenes Gny. —
Hurra for de blaa Husarers Kor,
der rider os Sommer i By!