Frit gaar Foraarsblæsten
over brune Skove,
svinger sig om Høstens
vinterrustne Plove;
buldrer Folk af Huse,
rejser Baal af Brande;
solblaa Søer stormer
kuldegustne Strande.
— Se Dig ud og kend Dig
et med Sol og Bølge!
Sadl dit Hors! Nu rider
Foraarsblæstens Følge!
Is endnu sig bjærger
bravt i gemte Vige;
Sne i fule Flager
fjæler sig bag Dige.
Skaar og skimlet Skrammel
rander Dagens Veje —
Hjælp nu Jævndøgnsblæsten
med vor Gaard at feje!
Hurtigt ud af Kroge
alt, hvad syner ilde,
alt, hvad Vintren levned
fra sit lumre Gilde!
Fyld dit Sind med Vaaren!
Gryets Haner gale!
Tid er nu for Viljers
fri og faste Tale!
Se mod Solens Rige,
syng mod Verden vide!
Havsvulm om dit Hjærte,
ud og frem at stride!
For den unge Sommers
Solfærd over Støvet,
for de nye Sanges
Brus i Pinseløvet!