At vågne i skælvende Lykke
med skinnende Fryd for sit Øje,
og Magt til at møde en Verden,
der høder ad Flugt mod det Høje
o, syngende År,
o, Hjærternes Vår,
o, Hjærternes salige Vår.
At stirre mod Solfaldets Sale,
mens Længselen gror mod det fjærne,
med hjælpeløst higende Hænder
udstrakt mod den evige Stjærne —
o, syngende År,
o, Hjærternes Vår,
o, Hjærternes salige Vår.
At træde ad Tusmørkestier,
hvor rustgule Bladene falder,
med flammende Vår i sit Hjærte
og Dådstrang, der kalder og kalder
o, syngende År,
o, Hjærternes Vår,
o, Hjærternes salige Vår.