Her bygged Spurv i hegnets Pil,
Skovduen kurred sødt;
og Vinden gled om Blomst og Blad
kærtegnende og blødt.
Og Mejser sang, hvor Roser smaa
fra Gærdet titted frem.
O, herligt-skønne Paradis:
Det var min Barndoms hjem.
Rødhalsen i sin Hybenbæk
jog flinkt Insekter smaa,
og Droslen slog foran det hus,
hvor først jeg Lyset saa.
og Maaneskinnets Perleflod
randt om det Sommergem,
hvor glade Børn paa Bænken sad:
Det var min Barndoms hjem.
Det hælded smaat, det gamle Hus,
her kunde Mosset gro.
Om Vintren Sneen om det føg,
men der var trygt at bo.
Nu løves Lundens Trær paany
og Blomster bryder frem;
men aldrig blomstred de som da:
Det var min Barndoms Hjem.