Jeg ser endnu det grønlig blege Skær
af Sol, der sank bag Skovens sorte Rande,
en kold og stjærneløs Oktoberkvæld
med Tavshedsdiademet om sin Pande.
Så skyggegrå lå Mark og Eng og Sø,
og alle Farvers Spil i Mulmet døde,
og Flagermusens lodne Vinger skar
igennem Aftnens lydforladte Øde.
Det var, som alt jeg elsked stunded mod
at føres bort ad Nattens Glemselsstrømme,
og som jeg så min egen Levnedsdag
henrinde uden Dåd og uden Drømme.