Der stiger Sol på Dagens høje Himmel,
som fejes af den brede Morgenvind;
jeg sidder under Hægens Blomstervrimmel,
hvor Bien svimmel
af Krydderduften summer ud og ind.
Mit Øje følger Skovens fjærne Kamme,
de stolte Linjers Løb i solblå Dis,
og dybt i Dalen Irisblomsters Ramme
om hvide Damme,
der sagte kruses af den køle Bris.
Friskt strømmer atter Blodet mod mit Hjærte
til Takt af unge Lærkers Morgenkor,
og for mig tændes Håbets ranke Kærte,
og al min Smærte
er svundet, som den Sne, der faldt i Fjor.