Morgensol over Fjordens Spejl,
Lys i Lys over hvide Sejl,
Lærkesang over Skove blå,
Rødme fin over Roser små,
Skyer i skinnende Sølvmorsdragt,
Dug i skælvende Farvepragt;
Himlen stråler fra Pol til Pol,
Dagen tjælder sin Kongestol —
Morgensol.
Morgensol over Sletten tændt,
Himmelblåt over Verden spændt;
Livet ler i sin Vældes Magt,
fylker sin lysende Fanevagt,
vækker de higende Længslers Tog,
løser, hvad Frygten i Lænker slog;
og så vide, som Hanen gol,
smiler hver mindste bly Viol
Morgensol.
Morgensol i mit Hjærtes Vrå,
Lys af det Lys, jeg aldrig så,
du har den Ild, hvis Guddomsglød
volder hver Tvivl dens sikre Død,
og af din gyldentflammede Skål
tændes min inderste Viljes Bål.
Du mit fagreste Lys-Idol,
Håbets evige Livs-Symbol —
Morgensol.