Den ligger så blank, den brede Fjord,
med Solfalds Guld over glidende Vande,
og Brinken bøjer sig mod den ned
og spejler i Dybet sin kolde Pande.
Der driver en Båd for slappe Sejl
så livløst bort mod det lysende fjærne,
mens højt i Æterens blege blå,
der tændes en sitrende, sølvhvid Stjærne.
Det er som hin Glans i Vesterled
var Genskins Lys af det evige høje,
som skimted jeg hist, hvor Solen sank,
et Glimt af Hesperiens gyldne Fløje.