Nu vokser Rug, nu spættes Hegn,
nu skinner Sol i Skove,
hvor under Løv, som faldt i Fjor,
de unge Blomster sove.
Nu knurrer Frø i Mølledam,
nu kvidrer Fugl på Kviste,
som skulde hvert et Hjærtelil
af sød Forlængsel briste.
Og hvert et Håb, der bastet lå
i Vintrens kolde Fængsel,
sig rejser ungt og vingestærkt
og sprænger Bånd og Stængsel;
og hvert et ringe Tankefrø,
der vented gemt og stille,
det henter Kraft til Fremtidsvækst
i Forårsluftens Kilde.