Munkens Sang(Af den polske Familie)Jeg eied Intet meer paa Jorden,Thi ranet var min bedste Skat,Og hvor jeg gik fra Syd til Norden,Jeg stod kun i en bælmørk Nat.Jeg lytted til den gamle Klage,Der klang i Skoven Aar for Aar,Mens Høst og Vinter tog tilbageHver Blomst, der spired frem i Vaar.Jeg skued Sorg paa alle Veie,Den stod i Mandens Alvorsblik,Og ved den unge Piges Leie,Og der, hvor Barnets Vugge gik.Paa Maanens Kind jeg saae den hænge,Den sukked giennem Vindens Røst,Og dirred giennem Harpens Strænge,Og giennem Nattergalens Bryst.„Ak,” tænkte jeg, „er vi forkastet,Har Naadens Port sig atter lukt?Har atter Eva sig formastetAt gribe den forbudne Frugt?”Og som jeg disse Tanker tænkte,Opdaged jeg en gammel Bog,Og hvad det friske Liv ei skienkte,Det fandt jeg i en støvet Krog.Og jeg saae Lys i Gravens Rifter,Og Haabets Lynglimt i det Blaa,Og Livets mægtigste BedrifterAt fødes i en dunkel Vraa.Og jeg fornam det Ord, som trøster,Naar Støvet tynger paa vor Aand,Og hørte Lyd af gamle Røster,Der ligne Sværd i Kæmpehaand.Og skjøndt som Død og Dom de klinger,Og skjøndt vor Svaghed frygter dem,Saa er det dog paa deres Vinger,At Siælen naaer sit sande Hjem.