XLIX. Du er, som ikkun BlomstretDu er, som ikkun Blomstret,saa huld og skøn og ren.Naar man ser dit Ansigt, snigerder sig Vemod ind over en.Jeg synes, min Haand maa synkepaa dit Hoved signefuld,mens jeg beder Gud dig bevaresaa ren og skøn og huld.
