Oldtids berømte Krigerskare rejste
Trofæer op i Mængde her og der:
som Mindetegn om deres Daad de knejste,
om deres Tapperhed og Sejers-Færd.
Men hvad Trofæ skal jeg da rejse her,
hvortil jeg kan betro foruden Frygt
min elsktes Magt og sjældne Skønheds Værd,
med Ære, Kærlighed og Kyskhed smykt?
Se, dette Vers, for Evigheden bygt,
et stedsevarigt Monument skal være
og nævne hendes Pris og Hæder trygt,
saa Efterslægten hendes Ry kan lære
Og kende Sejren, som tilsidst jeg fik,
skønt Vejen gennem Kamp og Møje gik.