Adolf Hansen (1850–1908)

Af alting træt, mod Dødens Ro jeg higer:

træt af at se sandt Værd med Betlerstav,

et usselt Intet leve højt i Smiger,

men svorent¹ Brud af Troskabsløfters Krav,

Uægte Hæder smykt i Herrepragt

og Jomfrudyd af Skøgelast bedækket

og ærligt Retsind knuget af Foragt

og Styrke af en lammet Vilje knækket

Og Aandsdaad tvunget raat af Magten ned

og Dumhed raadende for Kløgtens Vel

og simpel Enfold kaldt Enfoldighed

og Godhed tjenende som Ondskabs Træl, —

Af alt det træt, jeg vilde gerne drage herfra,

hvis ej min Ven jeg lod tilbage.