Gak Din Vei, Du Trolddomsrige,
Fly afsted, Du Landeplage,
Bort fra Kroppen her, den arme! —
Gjerne jeg Dig Hest vil give,
Hest, hvis Hov ei Iismark trætter,
Eller steenbesaaede Bjerge!
Fly kun bort, hvorhen jeg byder,
Tag fra Hiisi hisset Hesten,
Vælg en Fole Dig fra Bjerget!
For at bære Dig mod Hjemmet!
Vil en Vognhest Du Dig tigge,
Flux jeg byder Dig at fare
Ind i Turjas nögne Bjergvæg,
I den staalombarmte Bjergvæg!
Far da haardt paa Dine Höie,
Sönderknuus det Ondes Reder,
Naar Din Vei Du hjemad fölger
Langs det vilde Hiisis Sandmark,
Hen til Helveds dybe Huler,
Hvor man aldrig meer Dig skuer,
Aldrig gjennem Evigheder.
Far didhen, saa jeg Dig byder,
Ind i Lapmarks tætte Lövskov,
Ind i Nordens Agerhöie!
Far didhen, saa jeg Dig byder,
Didhen, til det dunkle Norden!
