Troende Sjæle!
Kom, lad os dvæle
Fromt ved Forsonerens Lidelses — Minde,
Trøsten at finde!
Ei vil vi Pinen og Døden begræde,
Som os har skiænket det salige Haab,
Men vi vil ære vor Frelser og kvæde:
Tak for den dybe, den hellige Daab,
Hvor vi korsfæstes og døe og begraves
Med dig, for af dig med Liv at begaves,
Du, som opstod fra de Døde igien!
Menneske- Ven!
Vi som vor Gud og Vorherre dig ære,
Evig velsignet, høilovet du være,
For af Medlidenhed
Døden du leed,
Vil os af Syndefalds-Døden oplive,
Himmerig give,
Døde for os, saa vi leve med dig!