Engang fordred jeg grænseløst af dig.
Taalte ikke dit Ansigt lyste af Glæde,
Uden at jeg var Glædens Bringer.
Satte dig Stævne, naar du var syg,
For at føle Styrken i din Kærlighed.
Og jeg var glad, naar du led — for min Skyld.
Og min Kærlighed var uden Grænse.