Hvad vil idag min Sang hos eder, Venner?
Den Tid I stirre mod, mens eders Hænder
trofast sig sammensnor,
og Børnene maa mer end èn Gang kysses —
hin Tid er fjærnt bag den, der først saà krydses
eders og mine Spor.
Og ser jeg did, er det som Vandringsmanden,
hvis Øje langlig følger Slangeranden
af Flodens Sølv og ser
de disblaa Bjærge, hvor dens Kilder springe,
mens han fra Underhornet hører klinge
Sange om Fjældets Fer.
Thi jeg fik høre mangent sagnskønt Minde
fra eders Undertid, da lykkeblinde
I fandt hinanden, — ej
som Skibbruds-Folk, der naa til Land i Kvælden,
men som naar En uventet ser en sjælden
Blomst paa sin Morgenvej.
Har ej min Tanke tidt set Haabet flage
hos jer med dette rødmesvøbte, vage
Smil paa den friske Kind?
og hørt Attraaens første kyske Stammen?
og fulgt Forvandlingen, til Vingehammen
brød ud af Puppens Spind?
Paa hellig Grund et helligt Hjem I bygger!
Dets lave Tempelmur andægtig smykker
jeg med min Krans af Tjørn,
hvis Blomst er sprængt med Dugg af Eros-Vingen.
Men ingen Gud velsigned jer, og ingen
har knæsat eders Børn.
En Præst lod ej den gamle Pagt udrulle
sin Tordentale over jer, som skulde
slutte de unges Pagt;
han syndesegled ikke Kærligheden,
banded ej Fødslens Ver og Arbejdssveden,
gav Ingen Herskermagt.
Og eders Børns smaa Nakker blev i
Aaget ej bøjed’, ingen Engleskare vaaged,
hvor Vuggens Gænger gik; —
fribaarne var de, fri er de forblevne
og ej ved andres Løfter fejgt forskrevne
til fremmed Tro og Skik.
Saa skal de voxe frit i hendes Billed,
den gode Genie, der aarvaagen stilled
sig hen paa deres Sti
og leder dem til Tro paa, hvad der findes
af Godhed her, som spejler sig i hendes
blødtstemte Harmoni; —
og i hans Billede, hvis sværmerisk bløde
aandslyse Træk paa hendes Ungdoms øde
Vej har bragt Lyset frem. —
Saa skøn en Dobbeltvæxt blev ej dem nægtet,
thi disse Billeder er valgbeslægted’,
for èn Aand tvende Hjem.
Se kun et Glimt af Elskovslykkens Gaade,
velsigne hvad I’ høsted, hvad I saa’de
og prise, hvad jert Tag
har gemt af Skønhed, jeg fra nu af kender —
det vil idag min Sang hos eder, Venner!
det vil jeg selv hver Dag.