Karl Gjellerup (1857–1919)

Ja, Trommen jeg rørte af Hjærtenslyst;

saa holdt jeg inde og lyttede stum: —

blev det hørt, hvad min Munk havde præ’ket?

da lød der en malmfuld, en velkendt Røst;

du var vækket derude ved Sundets Kyst,

hvor du sidder saa støt i det hvælvede Rum,

en Holger Danske, med Skægget

grot fast i dit Arbejdsbord,

imedens din gamle besungne Bro’er,

Havet, — som, sidst da vi saàs ifjor.

med sin Luffe-Klo havde taget

en Broderpart af din Havejord —

taarner om Taarnhøj i Højde med Taget

Isbjærgekædens straalende Vold.

Derude er koldt; — er du selv bleven kold?

Har din Ild lynet ud i »Tordenskjold«,

da du raader forsigtig til Maadehold

og rækker med Formynder-Mine

din unge Ven en Sordine? —

Det tror ikke vi, som kende dig,

        du fødtes jo ej

»med koldt Vand i Blodet«, af Fiskenatur

du har kun Driften mod Havet.

Nej, kold blev du ikke bag Isens Mur,

men du havde fundet derude den fine

Taktik, Ignorerings-Princippet du laved

og fandt, min Methode var rent akavet;

den ny, den skulde nu hurtig faa dem

til Tavshed bragt, men — oprigtigt talt —

Finessen, bider den paa dem?

Paa hvem? »De afdøde« har du dem kaldt;

ja, døde er de, deri har du Ret,

mellem os kan der ej disputeres om det;

men det er, maa man huske, saa sin Sag

med denne Slags Døde: — De har den Vane

at gaa igen — selv ved højlys Dag —

den samme forslidte og aflagte Bane —

igen og igen: — os imponere

        de ikke, nu vel!

men Trafiken bruges med afgjort Held

mod Folk, der tæller statistisk flere.

Saa er Spørgsmaalet: kan vi den Sygdom kurere?

Hvad er det »Situationen kræver«?

Jeg mener — med Uret eller med Skel —

at man her bør gaa frem,

som man ofte gør i et Sindssygehjem: —

gaa ind paa den fixe Idé at de lever,

og ramme dem netop med Livets Vaaben

for engang at faa slaaet tilgavns dem ihjel.

Her er Spørgsmaalet stillet, Debatten er aaben;

den kun om Methoden sig drejer;

teoretisk du vinder vel Sejer,

men i Praksis sejrer jeg ganske vist.

Lad se! Du raader mig her tilsidst

som Symbol paa Taktiken, —

saa fin som du fik’en

opdaget — lidt sent — at jeg Trommestikken

skal bytte mod en Spaserestok;

jeg sætter nu — her dog kun for Kommers —

at omsider en Skok

af de døde, der nu gaar igen om Dagen,

kom dig og Sagen

tilgavns paatværs;

hvordan vilde du te dig?

vi skulde nok se dig

slænge dit Ignoreringskyrads

og træde ud af dit Ispalads

og slaa mellem hele den hylende Flok

et Slag, som det sømmer sig Realister,

med — ja, hvis du rigtig var bleven bister

netop med din Spaserestok,

den er, som vi véd, forsvarlig nok,

just ikke beregnet paa Skygger.

Ja, for en Stok af saa kraftig en Sort,

for saadan et Vaaben mod Afdødes Nykker

bytter jeg gærne min Trommestik bort

og lærer at slaa den store Takt

af Mesterhaanden, du har mig rakt;

fordi du har Mod, jeg Haanden trykker

og kalder Sangeren Ven og Helt;

man maa give Agt

paa Landet, hvori man bygger;

vi bygge nu paa det reale Felt,

og hine — som sagt

de er døde — men kun ideelt.

Lev vel da hist ved det snehvide Belt,

hvor Isen drejer sin knagende Skrue,

mens du sidder støt i den hvælvede Stue

paa Taarnhøj og nærer, trods Frostens Bid,

i Essen den evige Digterlue

og hamrer og filer med trofast Flid

de kække Byronske Stanzer;

paa Væggen dit Sværd og dit Panser

til Hvile har du hængt hen;

men tro mig min Ven,

den kommer — og snart — tilbage den Tid,

da du haardt faar Brug for dem begge igen

og just mod de »afdøde Mænd«.

Ja, netop som »Landsknægt« vi snart dig ser; —

du har jo kun lagt dig i Vinterkvarter.