— Men der fortælles ogsaa, at der viste sig for dem et Syn i Skikkelse afen Kvinde, og at hun, da hun havde vist sig, opmuntrede dem, saa at hele Hellenernes Hær hørte det, efter at hun først havde udskæmmet dem med følgende Ord: „I afsindige! hvor længe vil I skodde?”
Herodot (Slaget ved Salamis).
Har I ej set og hørt og skælvet, Daarer!
og nipped ej Trierens Aarer,
eders valne Hænder, Bølgetoppens Skum,
da over Slagets Bugt fra Næs til Odde
Gudindens Røst genlød fra Æthrens Rum:
»Afsindige! hvorlænge vil I skodde?
»Hvorlænge vil I vige, Athenæer!
med Aareslag og nøgne Ræer
i Strandens raadne Tang, til paa den trygge Jord
vanæret Agterstavnens Kølgang skurer,
og kneble eller kaste over Bord
de Mænd, der pege ud, hvor Faren lurer.
»Hvor Faren truer, og hvor Sejren vinker,
hvor mine Heltes Vaaben blinker
og mejer ned, hvad der har rejst sig mod min Magt;
hvor jeg Barbarerhordens Flaade spreder,
og hvor mit Tempels Grundsten bliver lagt,
og Muren rejst og kronet uden eder.
»Og da skal mine Sværdes Odde vendes
mod eders Fejghed, den skal brændes
den dumme Træmur om det hellige Athen!
haardt skal I bøde, for I ej forstod mig,
der skal ej lævnes eder Sten paa Sten,
thi hver, som ej er med mig, er imod mig!
»Se, rundt om jer skal Frihedsbølgen stige
og bryde ned hvert kunstigt Dige
omkring det stillestaaende, pestbefængte Slam;
og hvirvle det derud, hvor Dybet blaaner
med Solens Blink paa Bølgens Fraadekam,
saa det kan kendes, at jeg ikke skaaner
dem, der fra Slaget veg med Skam.« —
Har I ej hørt Frihedens Røst, I Daarer!
trods Fløjtespil til Takt af Aarer,
som skodder, og Strategernes de fejge Raab?
Hvor længe vil I Havnemudret lodde?
hvor længe skuffer I Gudindens Haab?
Afsindige! hvorlænge tør I skodde? —