Et Janus-Hoved bærer du, Boglille!
To Kvinde-Aasyn smile fra dig ud: —
min første Længsels drømmeblege Brud
og hun, der aabned ret mit Hjertes Kilde.
En skuer frem mod Maalets Evighed,
En mod en flygtet Foraarstid tilbage;
tilsammen har de alle mine Dage:
hvad Sjælen jubled, hulked, bad og stred.
Om deres Pander Amoriner sværme;
Kritikkens Dæmon jage de paa Flugt
med Rosen-Byger, medens nogle smukt
bekranse dig, min Elskovs Dobbelt-Herme.