Min Søster har et Rosentræ
Med smukke Roser paa,
Hvor ofte har jeg ønsket at
Jeg kunde Træet faae.
Det holder sig bestandigt grønt,
Det skaffer os saa tidt,
Naar Vinduet er lukket op
Smaafuglenes Visit.
Det dufter saa velsignet som
Det bedste Blomsterbed,
Det hvisker tidt saa mange Ting,
Som ingen Andre veed.
Igaar, det blæste høstlig-koldt,
Og Alt var mørkt og bart,
Da tænkte jeg igjen: ak, var
Det Dit, hvor det var rart.
Men saa faldt det mig ind paa Ny,
Det hjalp dog ikkun lidt.
Saa sad min Søster jo som jeg
Og ønskte det som sit!