Lille Grethe
Romance.
Romance.
Forleden Morgen jeg min Koe
I Kløver-Engen søgte,
Mig Naboe Jørgen mødte, loe,
Og kneb min Kind og spøgte;
Han ofte nævnte Kierlighed,
En Ting, hvorom jeg intet veed.
Han mig saa kierlig tog i Arm
Og trykte til sit Hierte;
Og talte sig saa rød, saa varm
Om Elskovs Fryd og Smerte:
Saa underlig hans Tale lod,
Jeg ei det mindste Ord forstod.
Nu om et Kys hans Ønske lød,
Jeg sligt ei torde høre,
Da Moster nys mig strængt forbød
En Ungkarls Mund at røre —
Jeg nu min Angest maae belee,
Os Moster jo ei kunde see.
Ei Staklens Mine blid og mild,
Ei Smerten i hans Øie,
Ei Eden om hans rene Ild,
Mit Hierte kunde bøie;
Med Taarer han Farvel mig bød,
Og gik — og strax jeg alt fortrød. —
O! at i Marken snart igien
Jeg maatte Jørgen møde,
For i hans Arm at haste hen,
Og for min Haardhed bøde.
Han sikkert skulde skee sin Ret,
Ti Kysse gav jeg ham for eet.
Frankenau.