Kantate
ved Jubilæumsfesten 1914 for Officersveteranerne fra 1864.
ved Jubilæumsfesten 1914 for Officersveteranerne fra 1864.
I.
Kor.
Vær hilset af en yngre Old,
I, som for femti Vintre siden
holdt uforfærdet Stand i Striden
og bød jert Bryst som Danmarks Skjold!
Se! Eders Konge, ung af Dage,
vil mønstre Jer, som er tilbage
af Rigets gamle Krigerhold!
Velkommen hid til denne Fest!
Den skygges vel af Alvorsminder,
men Haabets Farvebue skinner
just mod den dunkle Himmel bedst!
Gud signe Stævnet, saa I skønner,
at mellem alle hendes Sønner
staar I vor Moders Hjærte næst!
Solo.
Værker det i gamle Saar,
som ej Tiden hele kunde,
bløder efter femti Aar,
Fædreland, din dybe Vunde —
kast tilbage dog dit Blik,
grib om Brodden kun, der smerter
Sund er Mindets bitre Drik
for et Folk med faste Hjærter.
End er ej hin Slægt død ud,
endnu har vi dem, de Gamle,
de, som saa’ for Fjendens Skud
Hjemmets Tag og Mure ramle.
Endnu øj ner vi den Kyst,
som den blaaner i det fjærne,
hvor de stred den sidste Dyst
Sønderjyllands Grund at værne.
End er vor Erindring karsk,
endnu kan som Børn vi lytte,
naar en Kriger, graa og barsk,
fletter Sagn i Kampens Mythe.
Mangt et Vrangsyn, mangen Dom
Tiden ændret har og klaret —
men saa vidt vi aldrig kom,
at vi ønsked Ofret sparet!
Bar det end mod Nederlag —
Nederlaget kan vi bære!
Tabtes end vor dyre Sag,
— se! den tabtes dog med Ære!
I, som stod, hvor Sværdet bed,
sig os: vilde I vel andet?
hvad I døj ed, hvad I led,
led I jo for Fædrelandet!
For Jer Trofasthed, Jert Mod
Danmarks Taare Eder takker,
Eder, ja — og dem, hvis Blod
farved Slesvigs Vang og Bakker.
Tak, I Venner, som fra Nord
drog at hjælpe Broderfolket!
Ungdomsløfters favre Ord
mandigt I ved Daad fortolked!
Kor.
Du Slægt, som nu for Tur skal staa,
hvis unge Kraft vor Æt fornyer,
du har ej kendt de sorte Skyer,
som mørkned den Gang Himlens Blaa.
Se dig i Spejl paa disse Gæve,
som stod paa Post med knyttet Næve
og slog endskønt de var de Faa!
Og lær af denne lille Flok,
at, selv mod Overmagtens Fare,
til Hjem og Arne at forsvare,
— er vi end faa, vi er dog nok!
Gid efter Morgnens Storm og Vildhed,
en fredsæl Aftenrødes Stilhed
omstraale deres hvide Lok!
II.
Kor.
Du som gav vor gamle Stamme
Rod i dette fagre Land,
Skænk os Hjærtets rene Flamme
til at værne, Mand ved Mand,
tro som Guld, med Haand og Mund,
hver en Plet af Hjemmets Grund!
Du som gav de Faa — o Herre! —
Kraft at slaa for Danmarks Ret,
hjælp Du os, som end er færre,
til vort sidste Aandedræt
uden Kævl og smaalig Kiv
Alt at ofre for dets Liv!
Sign vor unge Drot, hvis Bønner
og hvis Id har samme Maal!
skærm hans Hus, giv Folkets Sønner
stærke Viljers sejge Staal,
saa vi staar til sidste Dyst
Riddervagt om Danmarks Kyst!