Giv hen din unge Kjærlighed,
saa fuld som Du den ejer!
Dæmp ej forsigtig Hjertets Slag!
— Din Elskov være som et Flag,
der frit for Vinden vajer.
Giv hen din unge Kjærlighed —
agt ikke Godtfolks Gloser!
Der siges vel: Giv Tid og vent!
— men naar først Sommeren er endt
hvor plukkes da dens Roser!
Giv hen din unge Kjærlighed —
Nu, netop nu er Stunden!
Nu byder Lykken Dig sin Blomst,
— hvo borger Dig dens Atterkomst,
naar éngang den er svunden.
Giv hen din unge Kjærlighed,
som jeg Dig m in har givet!
Og blier den som en Vaardag kun,
— velsignet dog dens lyse Stund,
den fagreste i Livet!