Midt i det store Alpesceneri —
som Myretuen op til Pyramiden —
et Hjem staar rejst for den »exacte« Viden:
Fysik, Arithmetik, Geometri.
Æstetisk maalt er Interessen liden.
Domkirken selv er mathematisk fri
for al Mystik, Historie, Poesi;
men dette rækker længer op i Tiden —
— til Zwingli, som af Kultus og af Lære
fik skrabet Farve og Forgyldning væk,
saa Alting stod i skarpe, nøgne Træk
— — Nej, her er ikke Sted for mig at være!
Jeg aander slet i Abstractionens Sfære
og har for al Mathematik en Skræk.