Hvor Fjeldets Mur nær Gersau By
den grønne Sø omhegner,
paa Klippens Kant et nøgent Kors
mod Himmelen sig tegner.
Midt i den frodig-skjønne Egn,
hvor Skoven Bjærget dækker,
det mørke alvorsfulde Tegn
en egen Gysen vækker.
Tæt nedenfor, et lavt Kapel
staar gemt bag mørke Pinier.
Hinsides blaaner Fjeld ved Fjeld
i skjønne Bølgelinier.
Men til den Plet, som Korset hist
mod Mørkets Magt beskytter —
fra gammel, længst henrunden Tid
et skummelt Sagn sig knytter.
Det siges, at en Spillemand
en Juleaften silde
i Storm og Sne til Fjeldets Rand
sig monne hid forvilde.
En Søn, som paa sin Arm han bar,
fast til hans Hals sig klamred. —
Det Faderen i Hjertet skar
at høre, hvor han jamred.
I Timer sex han havde stridt
mod Mørke, Slud og Tykning —
Nu stod han i den sorte Nat
paa Bjergets øde Rygning.
Af Sult og Kulde vild og ør
han ud og ind ej vidste —
Naar Barnet skreg — da var det, som
hans Hjerte skulde briste.
Og i sin store Kval og Nød
han ned paa Knæ sig kaster
og raaber: »Gud, send Hjælp, send Hjælp,
Du ser jo, at det haster.«
»O Fader, som i denne Nat
lod Frelsens Lys oprinde —
Du har jo Hjælp for hver Forladt —
— Lad ogsaa os den finde.«
Mod Himlen strækker han sit Barn
til Medynk den at røre —
Men intet Svar — kun Sønnens Skrig
naar stærkere hans Øre.
Da gribes han af Raseri,
og vildt hans Øjne skinne.
Han raaber højt: »Ti stille Dreng!
hold med din Skraalen inde.«
»Er det ej nok, at Herren hist
ej af vor Bøn vil vide —
skal ogsaa Du din Faders Bryst
med Jammer sønderslide.«
»Ti — eller — Barn — jeg myrder Dig,«
— han hvæser som en Tiger —
Dog Barnet, skræmmet af hans Røst,
des stærkere kun skriger.
Da ler han vildt i sorte Skæg,
Hans Arm i Luften suser.
Et Slag — og imod Klippens Væg
han Drengens Hoved knuser.
Da Vintren led og Sneen svandt,
det lille Lig blev fundet.
Det jordet blev, hvor man det fandt.
— Men Faderen var forsvundet.
Den Dag i Dag det sorte Kors
hin Mørkets Daad forkynder,
og Stedet nævnes »Kindlimord«
endnu af Egnens Bønder.
Og hist i Piniernes Kapel,
til Bod for svunden Brøde,
der læses end hver Julekvæld
en Messe for de Døde.