Jeg i Nat har hørt det luske
udenfor med lette Skridt,
blødt i Granerne at ruske,
kalde sagte, hviske blidt.
Vaarens Alf har gjort Visit!
Thi i Dag har alle Buske
løftet Sløret ganske lidt.
Jeg i Nat har set det gløde
med et fagert Dæmringsskjær:
Foraarsblomster, gule, røde,
mylrende bag grønne Træ’r;
og i Morges har en Stær
varslet med sit Fløjt, det bløde,
at den fagre Tid var nær.
Jeg i Nat har kastet Anker
ud for Elskovsgudens Lund:
Kys, hvorved mit Hjerte banker,
rosenstrøede mit Blund.
Er det Drømmens Blændværk kun?
Eller gryer bag Vaarens Ranker
endelig min Lykkes Stund?