En Midas, som fra Drueguden kommer,
saa satyrkaad, af vilde Streger fuld.
Den Evne, at forvandle Alt til Guld,
fik han som Gave af den rige Sommer.
Med Haanden over Skovens Løv han trommer,
— flux hyller sig i Guldsvøb Kvist og Bul.
Han vinker. Strax bedækkes Jordens Muld
med sviden Regn af Æbler og af Blommer.
Dog snart hans Lystighed for Tungsind viger.
Hans Sjæl, som tørster efter kraftig Handling,
fortvivler ved den evige Forvandling.
Sørgmodig han i Skovens Dyb sig sniger.
Mens paa sit spildte Liv han ser tilbage
i Mosens Rør udaander han sin Klage.