Hellig er Grunden som Din Fod betræder!
Se, Tizians Muse, hed som fyrig Vin,
med hvide Formers Pragt bag løste Lin,
lovsynger højt Olympens lyse Glæder.
Og Rafael’s: en Lilie slank og fin,
hvis skære Sølvkalk Himmelduggen væder.
Og Fra Angelico’s: i Messeklæder
en gyldenlokket, vinget Kerubin.
Og Oldtids Mythe Du i Marmor finder:
Hist stiger Venus hvid af Bølgens Skum,
her Slangen om Laokoon sig vinder,
og hist staar Niobe, i Rædsel stum — —
O, her er højtidsfuldt i disse Rum:
et Valfartssted, hvor Kunstens Stjerne skinner!