U-Anseet jeg kiendte mig forringe til, at giøre videre Forklaring paa Trøst- og Taare-Kilden, Doct. Møller, udvald herlig sammen skrev, om den bodfærdig Synderinde, satte jeg dog blant andet en Deel ud paa Vers for Materiens Yndelighed skyld, og mit eget Hierte til Fornøyelse i min bedrøffved Stand. Før bød jeg Sang-Offer frem, som GUD skiød mig i Sinde, oc nu ved samme Raad-giver, Taare-Offer; saa ubestandig er Verdens Fryd. Naar Rosen falder aff, faar Stilcken en sørgelig Fasun. Men som jeg ved Troens Taarer haabis at græde mig ind i Himmelen oc see Frelseren med forklared Øyen, skal det i Jammer-Dalen være min Glæde at holde mig til ham. Tag derfor min enfoldig Gierning op i beste Maade, Qvindeligt er mit Arbeyd, Qvinde var hun Poenitentzen giorde, oc gick glad fra HErrens Ansict. Gid enhver hvis Retfærdighed er som et besmitted Klæde maa giøre ligesaa. Jeg slutter med den Bøn, oc ynsker hin Dydefuld Læser GUds Naade, Velstand i dette Liff og Salighed i det Tilkommende.
Beed got for mig igien, giør det saa giør du vel,
Og sig naar jeg er Død: GUD glæde hendis Siæl.
Dorothe Engelbretz-Daatter.
Salig Ambrosii Hardenbeks.