Dorothe Engelbretsdatter (1634–1716)

Engelbretsdatter (Engebretsdatter), Dorthe, 1634—1716, Digterinde, var født i Bergen 16. Jan. 1634 og Datter af Rektor, senere Præst ved Domkirken, Engelbret Jørgensen og Anna Wrangel. Hun synes at have tilbragt nogle Ungdomsaar i Kjøbenhavn; men allerede 1652 blev hun gift med sin Faders Kapellan, siden hans Efterfølger i Embedet, Ambrosius Hardenbeck, der døde som Provst 1683. Hun nød et godt Navn baade som Hustru og Moder og indlagde sig ved Siden deraf et ikke ringe Ry ved sin religiøse Digtning, men fristede den tunge Skæbne at miste baade sin Mand og alle sine 9 Børn, deriblandt 2 Sønner i en voxen Alder, inden hun selv, 82 Aar gammel, lukkede sine Øjne i sin Fødeby 19. Febr. 1716.
Hendes Samling af Salmer, Morgen- og Aftensuk, «Sjælens Sangoffer» (1678), blev flere Gange eftertrykt og med Forøgelser paa ny oplagt lige ned til vore Dage. 1685 og ofte senere udkom det «Andægtige Taareoffer for bodfærdige Syndere», en versificeret Bearbejdelse, til Dels i Alexandrinere, af Præsten Peder Møllers Andagtsbog «Trøst- og Taarekilde» (1677—79), knyttet til Fortællingen om den bodfærdige Magdalena og inddelt i 4 Afsnit: «Den taaregydende», «den fodtørrende», «den kyssende» og «den salvende Synderinde». Endelig udgav Digterinden sit «Kristelige Valet fra Verden» (1698) og sin «Ligsang».
Skjønt ganske jævnaldrende med Kingo tilhører D. E. en tidligere, nærmest tysk paavirket Retning i Salmedigtningen. Samtiden stillede hende lige med ham, og de talrige Æredigte foran hendes Arbejder prise hende som den 10. Muse; Kingo selv skriver:
Gaar nu, gaar hen, I ni berømteste Gudinder,
at bukke eder dybt for en af Nordens Kvinder!
at bukke eder dybt for en af Nordens Kvinder!
Det usædvanlige i, at en Kvinde optraadte som Digter, er aabenbart medvirkende til denne Overvurdering; Reenberg i «Forsamling paa Parnas» var derimod ugalant nok til at bedømme det samme Fænomen paa helt modsat Maade. Vore Dages Smag vil næppe engang stille D. E. ved Siden af samtidige religiøse Digtere af anden Rang som Peter Dass eller Frederik Brandt. Hendes Digtning præges af Tidens tunge Livssyn, en livstræt Lede ved «Ormesækken» og en sygelig Dvælen ved Syndeskylden og dens «blodige Tvæt», som i Forbindelse med hendes egne huslige Ulykker, til hvilke hun ofte vender tilbage, gjøre Tonen saare drøvelig. De oftest trivielle Tanker skæmmes yderligere ved smagløst Udtryk og Misbrug af Fremmedord, naar hun f. Ex. synger om Nadveren:
Se, Lammens Bryllupstraktement
gav han dig som en høj Present,
gav han dig som en høj Present,
eller om Djævelen, som
forsmædelig skamfuter
de, som var hans Kanuter.
de, som var hans Kanuter.
Lettere tilgive vi hende de «selvgjorte danske Gloser» eller rettere Norvagismer, som Reenberg laster, og i formel Henseende ere hendes Vers lette og korrekte, enkelte virkelig ganske smukke, som Aftensalmen «Dagen viger og gaar bort»:
Fire Fjæle er min Pragt,
hvorudi jeg bliver lagt
med et Lagen og lidt mer,
ejer ikke saa en Fjer.
hvorudi jeg bliver lagt
med et Lagen og lidt mer,
ejer ikke saa en Fjer.
Den ret friske Tilegnelse foran «Sangofferet» saa vel som hendes i Wielandts og Høpfners Verssamlinger og Schønaus «Lærde Fruentimmer» optagne Lejlighedsdigte, poetisk Polemik mod Kritikere eller Eftertrykkere og Rimbrevvexling med P. Dass, Præsten Joh. Olavius i Randers o. a. bære Vidne om, at hun heller ikke ganske manglede den for Bergenserne ejendommelige aandelige Livlighed og det Lune, hvorpaa hendes yngre Bysbarn Holberg snart skulde give saa glimrende Prøver. Men ikke sjælden falder Lunet dog i det platte og plumpe, hvilket hine Dages drøjere Smag let saa igjennem Fingre med, selv hos en Kvinde. Hvor lidt der den Gang fordredes i Retning af Aand, ses bedst af den almindelige Beundring for de bekjendte og oftere, bl. a. i N. M. Petersens Litteraturhistorie, gjentagne Impromptuer, som D. E. vexlede med Kingo under sit andet Besøg i Kjøbenhavn, hvor hun synes at have nydt ikke saa lidt Opmærksomhed. Om Tiden for dette Ophold ere hendes Biografer uenige; men efter Dateringen af flere herhenhørende Vers tør det med temmelig Sikkerhed sættes kort efter, at hun var bleven Enke, fra Slutningen af 1684 til Avg. 1685.
Nord. Ugeskr., udg. af Selsk. for forbedret Retskrivn. 1837, Nr. 28. Skaar, Norsk Psalmehist. II, 1880.
1634
Engelbretsdatter født i Bergen.
1637
Descartes og Fermat skaber uafhængigt af hinanden den analytiske geometri.
Pesten hærger Danmark. 5.000 dør i København.
1639
Det første guldhorn findes ved Gallehus.
1641
Maren Splids anklages for trolddom og brændes på bålet.
1642
Rundetårn står færdigt.
1648
Chr. IV dør. Frederik III (1609–1670) udråbes til konge.
30 års krigen ender.
1650
Der indføres »moms« på øl og brændevin, dog ikke for adel og gejstlighed.
1654
Pest i København dræber 9.000 mennesker.
1657
Svenskekrigene (1657–1660), hvor Danmark undervejs mister Skåne, Halland og Blekinge.
1660
Enevælde i Danmark-Norge indføres. Den afskaffes med Grundloven i 1849.
1665

Frederik III, som lader udfærdige kongeloven ved Peder Schumacher sidenhen bekjendt under navnet Griffenfeldt, 1824. Skitse til de store billeder malet til trongemakket på Christiansborg Slot.
Sorø Akademi nedlægges.
1666
St. Thomas bliver dansk koloni.
Newton (1642–1727) stifter den matematiske analyse.
Brand i London.

Anonymous: The Great Fire of London.
1670
Christian V (1646–1699) udråbes til konge.
1671
Greve- og baronstanden indføres i Danmark.
1673
Danmark indleder Den skånske krig mod Sverige.
1675
Ole Rømer opdager lysets hastighed.
1678
Engelbretsdatter: Sjælens Sang-Offer.
1681
Jacob Worm forvises til Trankebar.
Ole Rømer udnævnes til politimester i København.
1682
Ludvig XIVs franske hof flytter til Versailles.
1683
Danske Lov udstedes.
1684
Engelbretsdatter: Den Stormægtigste og Højbaarne Monarch Christian den Femte allerunderdanigst offereret.
1685
Engelbretsdatter: Taare-Offer.
1686
Store Bededag indføres.
1687
Sir Isaac Newton (1642–1727) udgiver Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
1693
De sidste heksebrændinger foretages i Danmark.
1699
Frederik IV (1671–1730) udråbes til konge.
1700
Danmark går over til den gregorianske kalender.
1702

Sir Godfrey Kneller: Portræt af Sir Isaac Newton, malet i år 1702.
1711
Byldepesten hærger hele Danmark og dræber bla. en trediedel af Københavns indbyggere.
1713
Den franske oplysningsfilosof og forfatter Denis Diderot født. (død 1784)
1716
Engelbretsdatter død i Bergen.