Gid Livet handle mildt med dig
indtil din sidste Blund,
saa aldrig du forbander mig,
din Mo’r, din Fødselsstund.
I Rusens Gløden fødtes tit
en Tanke, lys og klar,
og mangen Daad, som bredt og vidt
berømmede sin Fa’r.
Men tiere i Rusens Glød
blev til det Skæbne-Spind,
som vikler til en kvalfuld Død
i tunge Lænker ind.
Og derfor gaar med stærke Ord
til Himlens Gud min Bøn,
at ej min Fest ved Livets Bord
betales af min Søn.